NYBYG, TILBYG ELLER RENOVERING
AH Byggeri & Design ApS (AHBD) udfører hovedsageligt mindre byggesager som enfamiliehuse, tilbygninger og renoveringsopgaver. Byggesagerne er alt fra en lille tilbygning til komplet renovering af en ejendom - ingen byggesager er for små.
Hos AHBD bliver byggeprojekterne udført efter gode danske byggetraditioner i kombination med moderne byggeteknikker og regler.
SKITSEPROJEKT:
Bygherre og rådgiver afholder et opstartsmøde, hvor idéer, løsninger og krav, såsom materialer, farvevalg, indretning og lignende gennemgås.
Et skitseforslag udarbejdes oftest på omkring 10-25 timer og består af:
- Facade- og plantegning
- Prisoverslag på udførelsen af byggeriet (+/- 20% overslag)
- Rammetidsplan for projektering og udførelse af byggeriet
- Evt. principsnit for klarlæggelse af konstruktioner
Ca. pris: 5.000 - 12.500 kr. ekskl. moms.
MYNDIGHEDSPROJEKT:
Når skitseprojektet er godkendt af bygherre kan myndighedsprojektet opstartes. Her udarbejdes målfaste tegninger og dokumenter til myndighederne, så byggeriet lever op til lovgivningen.
Et myndighedsprojekt udarbejdes oftest på omkring 20-50 timer, alt efter størrelse, og består af:
- Målfaste situationsplan og plantegninger
- Redegørelse for kloakforhold
- Målfaste facadetegninger og snit
- Prisoverslag på udførelsen af byggeriet (+/- 10% overslag)
- Hovedtidsplan for projektering og udførelse af byggeriet
- Diverse beskrivelser, som myndighederne forespørger
- Evt. ingeniørberegninger er ikke indeholdt i overslagsprisen
Ca. pris: 15.000 - 37.500 kr. ekskl. moms
UDBUDSPROJEKT (DETAILPROJEKT):
Her udarbejdes detalje- og installationstegninger, samt fagbeskrivelser, som kan bruges til indhentning af tilbud fra entreprenører.
Et udbudsprojekt udarbejdes oftest på omkring 40-80 timer og består af:
- Detaljetegninger (knudepunkter)
- Installationstegninger
- Fagbeskrivelser (Jord/beton-, tømrer-, vvs-, elarbejde m.m.)
- Detaljeret tidsplan
- Indhentning af tilbud
- Udarbejdelse af kontrakter, samt kontraktskrivning for bygherre
- Færdiggørelse af ansøgning til ibrugtagningstilladelse
- Evt. ingeniørberegninger er ikke indeholdt i overslagsprisen
Ca. pris: 24.000 - 48.000 kr. ekskl. moms
BYGGESTYRING:
Hvis bygherren ønsker det, så kan AHBD udfører byggemøder med bygherre og entreprenører, samt tilsyn af byggeriet, hvor bygherrens interesser varetages. Tilsynet består af kvalitetssikring af arbejdet på byggepladsen, samt styringen af tidsplanen og økonomien.
Byggestyring afregnes på timebasis og aftales fra sag til sag.